Gå til ny hjemmeside 

Stil

Shotokan er en af de fire traditionelle japanske karate stilarter.

Trods det fælles udgangspunkt i japanske kamptraditioner er de meget forskellige. Shotokan, hvis symbol er tigeren, lægger mest vægt på grundteknikker, lave stillinger, mellem-distance kamp og på den klassiske bevægelse i det hele taget.

Shotokans “tunge” frikamp og flydende formelle øvelser (kata) hører til de bedst udviklede inden for al kampkunst.

Træning

Shotokans symbol er tigeren, hvis bevægelsesmønster og måde at kæmpe på afspejler sig i Shotokans stil i teknik og kamp. I shotokan træningen lægges mest vægt på grundteknikker, som trænes med det primære formål at styrke (især) underkroppens muskulatur og bevare eller forbedre dens smidighed. Et af de vigtigste punkter er brug af hofterotationen, som accelererer arm- og benteknikkerne og som overfører underkroppens kraft til overkroppen.

WSKF's logo med den symbolske tiger i centrum

WSKF’s logo med den symbolske tiger i centrum

Formålet med at træne kampteknikker (vores anden prioritet) er at bruge grundteknikken mod en modstander i selvforsvarsøjemed, hvor udøveren skal bevare indre ro, og bruge de indøvede teknikker og “teori” så godt som muligt, trods frygt for selv at blive ramt og det psykiske pres som angriberen udsætter ham for.

Ligesom tigeren, angriber man i Shotokan fra mellem-distance med let-pludselige, eller tung-stærke ryk. De første to år trænes der mest i aftalt kamp, bagefter foretrækkes der “realistisk” frikamp, hvor alle teknikker er tilladt, dog vel at mærke med god kontrol.

I formelle øvelser (Kata) er bevægelserne i Shotokan udført æstetisk og flydende, stærkt, dog ikke anspændt. Bortset fra det påkrævede “karateskrig” (kiai), som udstødes iflg. formelle krav, eller spontant, er Shotokan karate lydløst. Indåndingsenergien bruges hellere til at fokusere og styrke teknikkerne.

Konkurrence

Karate kamp i turneringer er baseret på markering (sun dome). Der findes to typer kamp, som begge er baseret på markerede teknikker: ippon-shobu, hvor man stræber efter en KO-teknik – og shiai jiyu-kumite, 2 minuters uafbrudt kamp, hvor alle teknikker er tilladte, og hvor vinderen er den med flest scoringer.

Shiai jiyu-kumite i konkurrenceform blev indført i 1993, og der var flere grunde til, at man i WSKF ønskede denne nye form. Man kan sagtens vinde en ippon-shobu-konkurrence med en eller to favorit-teknikker, men i en shiai jiyu kumite-kamp er man nødt til at beherske og kunne kombinere mange teknikker. Ellers bliver man hurtigt “læst”.

I kata belønnes en ikke-anspændt stil. Lydudbrud (bortset fra kiai), “ekspressiv” mimik, løftede hæle og unødvendigt lange ophold midt i kata trækker nedad.