Gå til ny hjemmeside 

Oprindelse

 

funakoshi

Gichin Funakoshi.

Karate er en japansk kampkunst med rødder tilbage til det 6. århundredes Kina. Ifølge legenden underviste en indisk munk, Bodhidharma, i en kampform, der siden bredte sig fra Kina til andre lande – og udviklede sig til forskellige stilarter. I sin oprindelige form (Okinawa-te) blev karate til på Ryu-kyu-øerne i det 17. århundrede. I 1935 fik det sit nuværende navn af “kara” det kinesiske tegn for “tom”, og “te”, tegnet for “hånd”. “Den tomme hånd” (eller gøre sig selv “tom”) – en våbenløs kampkunst.

Ligesom transistor-radioer, computere og avancerede kameraer blev denne kampkunst opfundet andetsteds men først videreudviklet og gjort fuldkommen i Japan. Japan er derfor, om ikke karates vugge, i hvert fald dennes moderne skole og universitet. Her blev den nuværende levende karate, dens systematiske, og dog traditionelle, træningsmetoder skabt. Der findes fire traditionelle japanske stilarter: Goju-ryu, Shito-ryu, Shotokan og Wado-ryu.

Omkring århundredeskiftet samlede Gichin Funakoshi (1868-1957) de bedste elementer fra de forskellige kampformer, der var udviklet på Ryu-kyu-øerne. I 1920′erne udbredte han kendskabet til karate, i Japan hvor eleverne opkaldte deres træningssal (kan) efter mesterens digternavn, Shoto. Heraf navnet “Shotokan”. I dag er stilen kendt i det meste af verden og er den mest udbredte stilart (ryu) indenfor traditionel karate.